Danskerne debatterer – en ung mand sidder i et badekar med sin 2-årige datter og det kommer der en (sund?) debat ud af. Den naturlige nøgenhed og den seksualiserede nøgenhed… begge er vel egentlig meget naturlige og blufærdigheden er vel egentlig også velkommen begge steder. Så længe den ikke begrænser og skader!
Jeg har et afklaret forhold til min krop. Jeg er en smule blufærdig, for jeg har ikke lyst til at dele min krop med hvem som helst. Og fra tid til anden sætter min egen fornemmelse og mit syn på min krop, en stopper for f.eks. at hoppe i badedragten i den lokale svømmehal. Men i mit hjem bliver min familie eksponeret for min krop, uden jeg har tanke for om det går over nogen streger. Jeg kan kun sige, at de endnu ikke har sagt ”Hey mutti – hop lige i noget kluns”.
Historien om forholdet til min egen krop:
Jeg kommer fra et hjem, hvor nøgenhed ikke var et problem – kun hvis vi løb udenfor i frostvejr uden en trevl på kroppen. Ellers var der det, jeg vil kalde et sundt forhold til nøgenhed, hvor der aldrig var låste døre til badeværelset og hvor badet sagtens kunne tages sammen – især da vi havde badekar. Om sommeren (altså når det var varmt) løb børnene (også naboens) nøgne rundt i haven, mens min mor lå og solbadede topløs.
Da jeg ramte teenageårene der i midt-halvfemserne, blev jeg i stigende grad blufærdig. Det var i høj grad fordi jeg, i mit vrangede og usikre teenagesind, hverken kunne hamle op med Helena Christensen, Tina Kjær eller Pamela Anderson. Heldigvis varede al den blufærdighed ikke så længe. Jeg fandt i teenageårene en ro i, at jeg var som jeg var og de andre måtte bokse med de der skønhedsidealer.
I gymnasiet fik jeg en kæreste, hvis familie var meget åbne og hos hvem blufærdighed, var en by i Rusland. De lignede min egen familie meget og værdimæssigt, var de i høj grad med til at forme mig i de sene teenageår. Jeg fandt ud af, at det ikke kun var i min familie, man havde et afslappet forhold til nøgenhed.
I mine 20’ere fandt jeg ro i mine egne blufærdighedsgrænser. På en sydenferie blev jeg omtalt som ”pjattet” fordi jeg ikke ville bade topløs…men det var altså der min grænse gik – for mine bryster var mine.
På nær altså inden for hjemmets fire vægge, hvor en krop bare er en krop. Jeg vil så gerne give mine børn en opvækst, hvor de netop ikke skal tænke på at deres kroppe skal dækkes til. Derfor er vores børn også ofte blevet benævnt ”De bare børn”, da de, hvis de fik lov, helst vil løbe med numsen bar. Derfor har vi indført en regel ”Når der kommer gæster, skal vi altså lige have nogle underbukser på”.
Og når vi går på toilettet og i bad, er døren aldrig låst. Og desuden kan man altid lokke mor og far med under bruseren eller i badekarret. Det er nemlig en vidunderlig måde at lære børnene, at der ikke er noget underligt i at være nøgne sammen. Endvidere afføder det også interessante samtaler som ”Mor, hvorfor har du ikke en tissemand” og så videre.
Der er mange spørgsmål der falder i badet, hvor man er sammen på en nær måde, spørgsmål som måske ikke ville opstå eller som måske ikke ville få den store opmærksomhed fra forældrene, hvis ikke man var fanget i badekaret sammen. Hvorfor ser vi ud som vi gør og hvad kan de forskellige ting – og hvorfor vi er så forskellige.
Jeg hørte en mand udtale sig på 24/7 om at mandens (farens) autoritet forsvinder, hvis han går i bad med sine børn – en udtalelse der simpelthen gjorde mig rasende. Et så forhistorisk billede af den danske mand, er jo en hån mod det (nærmest) ligestillede og ikke-patriarkalske familiebillede vi dyrker i dag.
Så kære, kære danskere, slap nu lidt af og lad os nu glemme fortidens blufærdighedsgrænser, hvor mangt og meget måtte tildækkes og badet kun var for én person. Giv jeres børn et naturligt forhold til kroppen – gå glad i bad – gerne sammen 🙂
Tags: badekar med børn, Dagens Danmark, dansk debat, debat, glad i bad
kontrastART 